Journalpost to – Handling i stilstand

“Den, der ser handling i passivitet og passivitet i handling, er vis blandt mennesker.”

– Bhagavad Gita

På det seneste har jeg kredset om tanken om handling i passivitet.

Først føltes det som en modsætning – hvordan kan noget ske, når jeg ikke aktivt gør noget?

Men jeg lærer, at nogle af de mest magtfulde forandringer ikke sker, når jeg presser på.

De sker, når jeg afstemmer mig.

Når jeg sætter farten ned nok til faktisk at mærke.

At stole på. At vente på det rigtige øjeblik i stedet for at tvinge det. At lade min tilstedeværelse tale højere end mine ord, og min energi flytte tingene, før mine hænder gør det.

Der er dage, hvor jeg gør mindre – og alligevel bevæger mere sig.

Der er øjeblikke, hvor jeg holder stilhed – og sandheden stiger.

Der er valg, jeg ikke skynder mig ind i, og pludselig åbner vejen sig.

Dette er handling i passivitet.

Det er at vælge tillid frem for panik, dybde frem for støj, hellig timing frem for eksternt pres.

Det er at huske, at jeg ikke kun er en skaber, en arbejder, en udøver.

Jeg er også et fartøj. En kanal. Et felt, hvorigennem guddommeligt arbejde flyder.

Nogle gange er det mest modige, jeg kan gøre:

• At holde pause.
• At lytte.
• At være.

Og lade det være nok.

For når jeg er afstemt, bevæger livet sig.

Med stilhed og styrke,

Mouna

Bailao & Co